Saphe Drive viser en omvendt dråbe med en streg over (GPS problemer)
Det nedstående symbol, som kan blive vist på Saphe Drive skærmen, betyder at Saphe Link app'en ikke har adgang til GPS'en. Der kan være flere grunde til dette, men her er nogle af de mest almindelige ting man kan tjekke, inden man kontakter support.
Lokalitet på iPhone
På iPhones skal Saphe Link app'en have tilladelse til at tilgå lokalitet, som det kaldes på Apples produkter. Denne skal derfor stå på "Altid". Dette betyder at Saphe Link app'en altid har tilladelse til at indhente oplysninger om placering. Du kan læse her, hvorfor dette er nødvendigt, og hvordan du ændrer den indstilling: Saphe Link App'en skal åbnes før det virker - Sæt lokalitet til Altid
Placering på Android
På Android bliver det lidt mere kompliceret, da Android telefoner ofte er meget forskellige, og har forskellige steder at gemme tilladelser til GPS'en. Dog har de som regel en menu i toppen, som kan tilgås ved at swipe ned to gange. Første gang får man sine notifikationer vist, næste gang vises et panel med forskellige indstillinger som f.eks. WiFi, data, batterisparefunktion osv. Her finder man som regel også GPS'en, som i mange tilfælde vises som et ikon, der ligner den omvendte dråbe på Saphe Drive skærmen. Placering skal være slået til, og på de telefoner der skelner imellem præcision, skal den stå på høj nøjagtighed.
Ligeledes skal Saphe Link app'en have tilladelse til at tilgå placeringsdata. Dette gives der normalt tilladelse til under installation af Saphe Link app'en, men har man ikke givet tilladelse til det, og ikke ønsker at geninstallere Saphe Link app'en, for at prøve igen, kan man på de fleste Android telefoner gøre dette på følgende måde (udført på en Samsung Galaxy S10 og kan være anderledes på din telefon):
Gå i Indstillinger | |
Tryk på Apps (Kan hedde programmer) | |
Tryk på Saphe Link | |
Tryk på Tilladelser | |
Tryk på Placering | |
Vælg Tillad altid |